Endelig fandt jeg noget positivt ved edderkopper:
I denne måned har jeg valgt et makro billede af en edderkop som jeg tog i sensommeren. Jeg har altid været betaget af makro billeder af insekter. Jeg har dog selv haft svært ved, at opnå gode resultater med denne type billeder. Jeg har haft held med bier når de sidder og samler nektar og har af den grund brugt en del tid ved blomsterne i min mors have. I sensommeren gik det dog op for mig, at edderkopper er langt bedre at øve sig på. De bruger nemlig en stor del af deres tid på at sidde stille og vente på et bytte.
Da det blæste den dag hvor jeg tog billede og edderkop spindet derfor svajede i vinden havde jeg lidt svært ved, at indstille focus rangen. Jeg synes dog, at dette billede med edderkoppens hoved og bytte i fokus blev meget godt. I photoshop har jeg forøget kontrasten og skarpheden en smule.